Sankt Vincent Gruppernes projekter i Vietnam
Tillykke til alle i anledningen af Xuan At Dau (slangens år) 2025, og en stor tak til alle der har givet bidrag til SVG, så vi kan forsætte vores støtte til de fire projekter i Vietnam.
Sankt Vincent Grupperne (SVG) støtter for tiden fire forskellige projekter i Vietnam. Det drejer sig om:
- Et børnehjem i Mong Tho sogn
- To børnehjem i henholdsvis Hue city og Ba Ria, der drives af ‘The Congregation of the Lovers of the Holy Cross’
- Et projekt, der drives af Franciskanerne, hvor der gives medicin og gratis behandling samt støtte til fattige studerende blandt de fattige minoritetsgrupper.
Børnehjemmet i Mong Tho sogn
Ved Mong Tho kirken i Mekong Deltaet i Kien Gang provinsen har fader Thien sammen med kateket Maria Tran Thi Huong i mange år rådgivet og hjulpet unge kvinder, der er blevet uønsket gravide og overvejer en abort. Nogle børn bliver også forladte af deres forældre, der ikke har været i stand til at tage sig af dem.
I september sidste år var der 29 børn fra 11 måneder til 15 år på børnehjemmet. Sankt Vincent Grupperne støtter projektet med ca. 12.500 kr. i kvartalet. Det dækker udgifter til mælk og bleer. Antallet af børn, der er blevet reddet fra abort, er steget til 30, fortæller han i et takkebrev.
P.t. er der to søstre der administrerer hjemmet og 5 medhjælpere samt frivillige, der sørger for at skabe trygge rammer for børnenes opvækst, og der bliver sørget for en god skolegang til dem. Sankt Vincent Grupperne har støttet projektet siden 2021.
Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen Vietnam IV.
Børnehjemmet i Ba Ria
I byen Vung Tau cirka tre timers kørsel fra Ho-Chi-Minh byen har søsterordenen Lovers of the Holy Cross oprettet Son Binh centret for handicappede børn. P.t. er der på centret omkring 60 børn med forskellige diagnoser. Nogle er spastisk lammede, andre har downs syndrom, døvstumhed, ADHD o.lign. som udfordring. Syv specialuddannede søstre arbejder med børnene for at styrke deres fysiske og psykiske udvikling.
På centret lærer børn, der hverken kan tale eller høre, at kommunikere. Børnene lærer at bruge computer og lærer forskellige former for kunsthåndværk. Der bliver arbejdet med deres kreativitet f.eks. med dans og med at spile på keyboard. Børnene fremstiller souvenirs – håndlavede blomster, kort, nøgleringe og lignende, som de kan sælge.
Sankt Vincent Grupperne har støttet centret siden 2006. Der er givet penge bl.a. til indkøb af symaskiner, forskellige udflugter og fritidsaktiviteter. Sankt Vincent Grupperne støttede i 2023 centret med omkring 40.000 kr.
Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen Vietnam II.
Franciskanernes missionscenter i Khanh Vinh højlandsdistrikt
Franciskanerne i Khanh Vinh Missionary Center hjælper de fattige minoritetsgrupper med medicin og gratis behandling i Khanh Vinh højlandsdistrikt.
Siden 2016 har de haft tilladelse til at bosætte sig i højlandsområdet blandt minoriteterne. De har bygget en kirke og et klosterhus. Deres mission er meget forskelligartet. De hjælper minoriteterne med at forbedre deres liv inden for kultur, uddannelse, religion og sundhed.
Af denne grund skal minoritetsfolkene komme til os hver søndag til messen, til katekismus og for alle problemer vedrørende religionen, og de kan komme til undersøgelser og få medicinske behandlinger.
Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen Vietnam III.
Jeg vil opfordre til, at du læser mere om vores arbejde og projekterne på vores hjemmeside www.vincentgrupperne.dk, og om muligt giver et bidrag til ovennævnte projekter.
Venlig hilsen
Poul Skallerup
Formand for SVG
ĐÍNH KÈM THƯ CÁM ƠN CỦA ÔNG POUL SKALLERUP… (BÊN DƯỚI)